KONCEPT

Kage, kreativitet og kærlighed.

My Own Piece of Cake gør det nemt for aktive familier og venner at finde tid og overskud til at være sammen om kreative aktiviteter. Vi har klaret al den praktiske forberedelse, så I sparer tiden og i stedet kan bruge den på at være sammen om det sjove.

Konceptet er enkelt:

Med vores alt-i-et-kits får I alt, hvad I skal bruge, til et par underholdende timer sammen. I slipper med andre ord for al forberedelsen og kan gå direkte til hyggen. Vi tilbyder både forskellige cupcakekits og cookiekits.
I kittet finder i kvalitetskagemix til enten cupcakes eller cookies, dekorationsredskaber og en masse spændende dekorationsprodukter.

Alle produkterne i vores kits kommer i afmålte mængder, så vi modvirker madspild, og I undgår irriterende rester, der blot fylder op i skabene og aldrig bliver brugt. Bageprocessen er simpel og hurtig, så det er overskueligt at have de små med i køkkenet, inden de taber interessen.

En dejlig oplevelse

Vores ønske er at give jer en dejlig oplevelse sammen, når I udforsker mulighederne i jeres cupcake- eller cookiekit. Alle vores kits inspirerer til at lege med den kreative proces og skabe jeres helt personlige udtryk gennem dekorationen af kagerne. Vi tror nemlig på, at hyggen og de gode minder skabes, når der ikke blot er ét rigtigt resultat, når kun fantasien sætter grænserne og når vi inspirerer hinanden til af afprøve nye idéer. Her får I endelig en aktivitet, der kan samle hele familien.